Pages Navigation Menu

Tal og tabeller, nutid og fremtid. Tiden…

Den gamle Ferguson fra 1949 brummer. Det gør den gamle fra 1942 også. Siden barndommen, hvor jeg faldt i vandet ved fiskeri under den kørende kulkran på Frederiksøen – og sejlede med papirskibe i Havfruespringvandet – har jeg holdt af saltvand og det, der ligger i det: Øer og  øboer. Når du går i land på en af de otte beboere i Det sydfynske Øhav, er det som at åbne døren til Livet, der var Engang. En tidsrejse på et halvt århundrede.

Højestene - set med gtelelinse fra Østerhoved mod Vornæs

I perioden 1998 til 2001 var jeg som medlem af Svendborg Byråd med i havneudvalget og formand for Øudvalget. Det var de to hverv, jeg bad om ved konstitueringen. Nyvalgte borgmester Jørgen Henningsen kommenterede mit valg med denne salut: ”Det med øerne kommer du til at fortryde. Der er aldrig andet end vrøvl med dem derude…”. På billedet er det gårdejer Frede Andersen, der viste os rundt på øen med sin traktor. I grisevognen er det Aage Bernt, Morten Pedersen og Bent Larsen fra Drejø.

Carls-lade-2008

Men den decemberdag i 2007, hvor min søn Lasse fik skøde på Carls Gård – som ”Vestergaard” jo alle dage vil hedde på øen – blev skelsættende i min gammelmandstilværelse. Jeg havde prøvet efterlønnen i 10 måneder med meget lidt succes, så inde bag den grønne port i laden og de mindre, grønne porte til stalde, maskin- og malkerum, lå fremtiden og ventede på en genforening med fortiden. Her skulle etableres FultonMuseet og Øhavssamlingerne. Her kunne mine bøger, og de, der var på vej, levendegøres i udstillinger og samlinger. Lasse stod i porten til kostalden og fintænkte over gårdens og livets muligheder.

På Skarø finder du stadig aktive landbrug og fritidslandbrug med grisehold. Som her ”Østergaard”s grise, der nyder tilværelsen på markerne ned mod Højestenerenden og lille, livstruede Hjortø i baggrunden. Øen med fem beboere har stadig sin egen færge, heriblandt færgemand Carsten og hans bedre halvdel Susanne. Når vi på Skarø ser mod øst, går tanken ofte til den trofaste ”Højestene”, som er med til at holde liv i Drejø og Skarø. Men kætterske tanker melder sig: Hvad sker der, når sidste mand eller kvinde lukker og slukker på Hjortø, Skarø, Drejø…..? Hvor skal de store ombyggede coastere fra Holland og Tyskland så anløbe og hente gratis vand mens de afleverer deres affald – og sejler videre på frikort i Det sydfynske Øhav (!)…..

En anden coaster har en helt anden last med til øerne. Det er veterancoasteren ”Caroline S”. De sidste fire-fem somre har Caroline losset sin last af turister, der glad og gerne betaler en god pris for at opleve livet, som det leves i hverdagen på især Drejø og Skarø. Der er højt til de mentale himle når den gamle Marstallerdame fra 1959 fortøjer ved molerne. Her er det en delegation af højt placerede direktører fra Mærsk-koncernen – Frokostklubben – der skal opleve FultonMuseet og Øhavssamlingerne som et lille surprise-indslag i øhavstogtet.

Når Jørgen Frederiksen, der var personalechef i rederiet og udstationeret overalt i verden, ringer og siger: ”Bjarne, kan du tage mod fanglinen og hjælpe med fortøjningen, så vil vi gerne kikke op til en lille én og en fortælling…”. Ja, så skal der være fart på og rettidig omhu. Flere af de 12 gæster er hjemme i Danmark fra deres hverv som direktører for Australien, Sydafrika etc…. Og de sætter stor pris på fortællinger om Øhavet, Fultonskipperen og Kurt Carlsen fra Flying Enterprise.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *